Om mig

Sønderjylland, Denmark
Hej. Her starter min blog, hvor jeg vil fortælle, om min dagligdag - min familie - mine hobby'er, og hvad der ellers sker i mit liv. Jeg hedder Pia, er en pige, som står midt i livet, gift med jordens dejligste mand - John, har 2 dejlige drenge, Bjarke på 17 år, som bor hjemme og Mark på 26 år og bor i København. Vi bor ude på landet, på en dejlig ejendom med lidt jord til i det skønne Sønderjylland. Her har vi en dejlig japansk inspireret have med en dam, hvor vi har japanske koi. Vi har et par heste, en schæfer ved navn Odin og 2 katte - Troldemis og Bamse. Jeg har 2 altoverskyggende interesser - heste og patchwork. Jeg vender tilbage snarest og fortsætter min fortælling. Har du noget på hjerte, så skriv på min blog, og jeg skal forsøge, at svare dig. Mange hilsener Pia

mandag den 13. februar 2012

Tror efterhånden jeg har styr på det

Jeg har haft lidt problemer med at finde ud, hvordan bloggen skulle opbygges. Men nu tror jeg faktisk, jeg er ved at have det.

I weekenden var jeg i Egtved og dømme til en ponystævne. Hold da fast nogle forfærdelige forældre, der var med de stakkels ryttere. Det er ellers ikke så tit, at de vanskelige "Ponyforældre" er der mere. Men jeg skal da lige love for, at de var der i weekenden. Det er helt utrolig, hvordan de hidser sig op over noget, når deres små poder ikke får en placering, eller der går noget galt for dem på banen. Ja, så er det helt bestemt dommer, banebygger ell. banepersonalet det er galt med.

Endelig er jeg igang med sengetæppet til mine forældre, som de skal have til deres Guldbryllup d. 27. oktober. Det er et stort arbejde, men spændende. Vil ikke skrive så meget om det endnu, de skulle jo nødig få nys om det, inden de skal ha' det.

Så er jeg bare så lykkelig i øjeblikket. Min Pfaff Vision 5.5 har ikke kørt i al den tid, som jeg har haft den, og det er efterhånden 3 år, troede faktisk kun det var 2 år, men nej, kvitteringen siger 3 år. Nu har jeg så været på kursus hos Pfaff Danmark fredag/llørdag forrige weekend. Maskinen syede ikke, som vi ville ha' den til. Den blev så opdateret til nyeste version, automatisk trådklip blev slået fra og der blev sat en topstitch nål i den. Endelig syede den, endda et broderi med flere farver, 38500 sting og den knækkede kun tråden 7 gange. Det var simpelthen bare dejligt. Nu kan jeg så måske endelig få noget ud af den. Det har virkelig også været surt, at have en stor, dyr maskine stående, som absolut bare ikke ville noget som helst.

Rigtig god dag til jer alle derude.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar