Om mig

Sønderjylland, Denmark
Hej. Her starter min blog, hvor jeg vil fortælle, om min dagligdag - min familie - mine hobby'er, og hvad der ellers sker i mit liv. Jeg hedder Pia, er en pige, som står midt i livet, gift med jordens dejligste mand - John, har 2 dejlige drenge, Bjarke på 17 år, som bor hjemme og Mark på 26 år og bor i København. Vi bor ude på landet, på en dejlig ejendom med lidt jord til i det skønne Sønderjylland. Her har vi en dejlig japansk inspireret have med en dam, hvor vi har japanske koi. Vi har et par heste, en schæfer ved navn Odin og 2 katte - Troldemis og Bamse. Jeg har 2 altoverskyggende interesser - heste og patchwork. Jeg vender tilbage snarest og fortsætter min fortælling. Har du noget på hjerte, så skriv på min blog, og jeg skal forsøge, at svare dig. Mange hilsener Pia

tirsdag den 14. februar 2012

Endelig tøvejr.

Så er al sneen snart væk. Nu må det snart godt bliver forår, kan næsten ikke vente til alt vintertøjet kan blive lagt væk, og solen (måske) står højt på himlen.

I dag har jeg fået 2 bøger fra Amazon - Patternmaking for Fashion Design af Joseph Armstrong. Hold da fast et kompendie. Jeg har jo endnu ikke haft tid til at læse i den, men har skimmet halvdelen af bogen som er på 800 sider. Der er virkelig en grundig gennemgang af ALT, tror aldrig jeg har set en så fyldestgørende bog om mønsterkontruktion.
Den anden bog "Professional Sewing Techniques for Designers" er på 525 sider og den ser absolut også ud til at være meget udførlig.
Jeg har gået på Fashiondesign akademiet i København i nogle år, hvor jeg fulgte nogen intensivkurser indenfor beklædningssyning. Nu fik jeg så lyst til at udvide min horisont yderligere , derfor måtte jeg investere i disse dyre bøger, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt.

Så har jeg endelig fået lagt nogle billeder over på stof med Bubble Jet. Det skulle jeg da være begyndt på for længst, det er bare så nemt, og flot bliver det. Der skal billeder på sengetæppet til mine forældre af børn og børnebørn.

Mange hilsener

Pia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar