Om mig

Sønderjylland, Denmark
Hej. Her starter min blog, hvor jeg vil fortælle, om min dagligdag - min familie - mine hobby'er, og hvad der ellers sker i mit liv. Jeg hedder Pia, er en pige, som står midt i livet, gift med jordens dejligste mand - John, har 2 dejlige drenge, Bjarke på 17 år, som bor hjemme og Mark på 26 år og bor i København. Vi bor ude på landet, på en dejlig ejendom med lidt jord til i det skønne Sønderjylland. Her har vi en dejlig japansk inspireret have med en dam, hvor vi har japanske koi. Vi har et par heste, en schæfer ved navn Odin og 2 katte - Troldemis og Bamse. Jeg har 2 altoverskyggende interesser - heste og patchwork. Jeg vender tilbage snarest og fortsætter min fortælling. Har du noget på hjerte, så skriv på min blog, og jeg skal forsøge, at svare dig. Mange hilsener Pia

tirsdag den 10. juli 2012

Lebahn-Unika: Liberty-GiveAway

Lebahn-Unika: Liberty-GiveAway: Liberty-GiveAway Jeg købte denne usædvanligt smukke bog i London for nyligt. Den er så lækker, indbundet i stof og med de smukkeste fotografier og vejledninger!  Til gavn for en af bloggens læsere har jeg nu fået fat i en mere - og den udlodder jeg som   GiveAway  når bloggen her når 50 faste læsere!!! Du  får 1 lod, hvis du lægger en kommentar til GiveAwayen Du får 2 lodder, hvis du lægger en kommentar og tilmelder dig som fast læser af bloggen (har du ikke en googlekonto så følg mig via Bloglovin') Du får 3 lodder, hvis du lægger kommentar, bliver fast læser af bloggen og linker på din egen blog med billede til GiveAwayen (har du ikke en blog så skriv en anbefaling af min GiveAway på din fb-profil/-side) Du får 4 lodder hvis du lægger kommentar, bliver fast læser af bloggen, linker på din egen blog med billede til GiveAwayen og "liker" Lebahn-unika fb-side

Liberty-GiveAway

Jeg købte denne usædvanligt smukke bog i London for nyligt. Den er lækker, indbundet i stof og med de smukkeste fotografier og vejledninger! 
Til gavn for en af bloggens læsere har jeg nu fået fat i en mere - og den udlodder jeg som  
GiveAway 
når bloggen her når 50 faste læsere!!!
  • Du  får 1 lod, hvis du lægger en kommentar til GiveAwayen
  • Du får 2 lodder, hvis du lægger en kommentar og tilmelder dig som fast læser af bloggen (har du ikke en googlekonto så følg mig via Bloglovin')
  • Du får 3 lodder, hvis du lægger kommentar, bliver fast læser af bloggen og linker på din egen blog med billede til GiveAwayen (har du ikke en blog så skriv en anbefaling af min GiveAway på din fb-profil/-side)
  • Du får 4 lodder hvis du lægger kommentar, bliver fast læser af bloggen, linker på din egen blog med billede til GiveAwayen og "liker" Lebahn-unika fb-side 

Lebahn-Unika: Kerteminde - igen igen

Lebahn-Unika: Kerteminde - igen igen: Solskin, varme og sandaler. Mad på bådebroen ved Lillestranden. Op og ned ad Langegade. Huse, haver og blomster. Og kunst i lange baner....

Lebahn-Unika: Liberty-GiveAway

Lebahn-Unika: Liberty-GiveAway

lørdag den 21. april 2012

Fest, Fest, Fest....

Disse dage går med den ene fest efter den anden.
Torsdag startede med Guldbryllup hos min Moster og onkel Hans Henry. Det var en flot og faktisk bevæget oplevelse. Min moster og onkel ligner bestemt ikke et par der har været gift i 50 år, de ser meget yngre og flotte ud begge to, end man forestiller sig et guldbrudepar.
Vi startede i kirken, hvor de blev velsignet og præsten holdt en pæn tale om parret. Herefter gik turen til Øster Højst Kro, hvor vi blev modtaget med et glas champagne til velkomst. Der var dækket ved runde borde, hvor John og jeg sad sammen med min kusine Dorte, og Johns fætter Arne, som er gift med hinanden. Dortes kusine --------- og hendes mand fra den anden gren af  hendes familie og Anja og Johnny, så vi var i dejligt selskab.
Vi fik det lækreste mad - til forret ferskrøget laks med asparges, Røræg, flødestuvet spinat og flutes. Hovedretten var rosastegt okstefilet m. sukkerærter, peberfrugt, broccoli, svampe, pebersauce og pommes risoles. Sidst men ikke mindst hjemmelavet islagkage med hindbærsauce. Det smagte vidunderligt. Til kaffen fik vi kransekage, cognac og likør og til natmad grovbrød med pålæg, brie og varm leverpostej.
Der var rigtig mange sange og personlige taler til guldbrudeparret. En skøn og dejlig dag sammen med en masse søde mennesker.

I aftes var vi til fødselsdag hos min far. Det var ikke nogen kæmpefest, men en hyggelig komsammen, hvor vi kun var de nærmeste - børn og børnebørn til en aften i familiens skød.

I dag går det så videre til min svigerfars fødselsdag, og i morgen til konfirmation hos min nevø Ole, så vi har stadig noget tilgode.

Rigtig god dag til jer alle.

Pia



lørdag den 14. april 2012

QUILTBUTIKER i SKANDINAVIEN: Kathrines Quilte Stue

QUILTBUTIKER i SKANDINAVIEN: Kathrines Quilte Stue: Kathrines Quilte Stue , Frederik Stangsgate 41, Frogner, 0264 Oslo, No Butiken startade 1994 och har allt vad en quiltare kan önska sig, ty...

Ihh hvor jeg glæder mig......


I mandags tog Bjarke til Polen med Skærbæk Realskole på studietur. Nu er han atter på vej hjem og ankommer til Skærbæk i morgen middag, jeg glæder mig til han kommer hjem igen. 
De sidste 3 dage har jeg været sengeliggende pga. stærke smerter i nakke, skuldre, arme, og jeg har været nødt til at tage en del medicin, som så har givet mig nogle tossede mavegener. Onsdag kørte John til Tønder direkte fra arbejde for at spille badminton og var først hjemme igen ved 22 tiden. Torsdag aften var han til møde og igen sent hjemme, i aften har han været til kortspil, så det har været nogle lange ensomme dage. 
Håber virkelig, at jeg kommer på højkant i morgen igen. 


Min flittige mor var og aflevere endnu en strikket trøje i dag, som skal sys sammen, så hun kan få hæklet den sidste kant forneden, inden den kan tages i brug. Det er så den 4. striktrøje, som hun har lavet til mig siden sidste sommer, desuden har hun strikket en cardigan til Bjarke.  Det er virkelig dejligt, at hun har lyst til at strikke til os, og skønt at man bare kan finde den model, som man gerne vil have, vælge farve garn og vupti, så har man endnu en lækker hjemmestrik.

Her så modellen den er strikket efter...
 

(ved desværre ikke, hvordan jeg roterer billedet)








Knus Pia

fredag den 13. april 2012

mandag den 9. april 2012

Hamlet er kommet i jorden.......

Nu er vi så  kommet så langt hen i foråret, at de første kartofler (Hamlet) er lagt i jorden. De har ligget til forspirring i 4 uger, og havde fået nogle flotte grønne spirer. 




Senere, om ca. 14 dage skal der sættes Ditta og Solist og sidst i maj Bintje. Så er der kartofler helt frem til foråret igen.


Hos os er det John der står for det hårde arbejde, så han gravede riller, og jeg lagde kartoflerne i jorden......dejlig arbejdsfordeling....




3 rækker blev det til i denne omgang...




Som blev pænt dækket til. Da det stadig ikke er alt for varmt, og der endnu er fare for nattefrost, kom de selvfølgelig i drivhus. Vi skulle jo gerne have kartofler sådan engang midt i juni.....




Færdigt arbejde.


Sidste sommer var nogen af planterne vokset igennem et lille hul i topdammen og havde lavet så meget ravage, at der var kommet et rimelig stort hul i folien. Det måtte John lige have lappet, således at der nu kan sættes gang i filter og vi kan få dammen op at køre igen for sommeren....




Nu myldrer det frem med planter i haven, hostaerne er godt på vej....




Liljerne er allerede et godt stykke oppe af jorden, er faktisk lidt bange for, hvis der skulle komme for meget frost, at de kan tage skade...






Bjarke har haft besøg af hans kæreste Anne de sidste dage, det er bare sådan et sødt par de to....






Vi er bare så glade for, at han har fundet sig sådan en sød, glad og køn pige, og at de er så glade for hinanden.....


Hvem kan også stå for hende.....


Langfredag var vi på Oldemorstoft museum til Sønderjysk kaffebord sammen med mine svigerforældre. Jeg har i mange år haft lyst til at prøve sådan et kaffebord, selvom min mormor og morfar havde Sogn Kro i Løgumgaarde, så jeg har nok smagt de fleste før. Men sikke et orgie af af kager .....27 slags, så ikke alle blev smagt. 




Her er vi alle godt forsynede.... Svigerfar (Pauli), John, mig og Svigermor (Gunhild)


Påskelørdag stod den på 50 års fødselsdagsfest hos John's fætter Arne, som er gift med min kusine Dorte. Det var til brunch på Central Hotellet i Løgumkloster. Det var rigtig hyggeligt, og da hele familien var samlet blev der rigtig snakket. 


Rigtig god 1. påskedag til jer alle. 


Mange hilsener 


Pia

tirsdag den 27. marts 2012

SIKKE EN WEEKEND


Fredag nat, tror jeg, var den længste nat i mit liv. En tandpine, som var umulig at slå ned, var ved at tage livet af mig. Endelig blev det lørdag morgen og John kunne ringe til tandlægevagten, meeee..n hvad, vi skulle helt til Esbjerg for at kunne få hjælp her i Sønderjylland. Der var dog ingen vej udenom, så afsted kom vi. Det var en meget lang tur, hvert lille bump føltes som knive der blev jaget ind i kraniet på mig. Held i uheld blev det dog, da vi ankom og så, at det var min egen tandlæge igennem mange år, som havde vagten. Han ved alt om, hvor bange jeg er for tandlæger, og hvor meget bedøvelse, jeg skal ha' for at det virker. Efter at have fået taget nogle røntgenbilleder, blev vi enige om, at en tand måtte ud, og en anden rodbehandles. Godt bedøvet fik jeg foretaget behandlingen og en god slat penge fattigere, kunne vi atter begive os hjem igen.
Aldrig har jeg glædet mig så meget over at besøge en tandlæge.

Lørdag blev selvfølgelig en dag, hvor der ikke var meget aktivitet her på Galgemark, på trods af, at vejret jo var helt fantastisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen sneg sig helt op på 15 grader.

Bjarke blev hentet hos Anne, hans kæreste og straks kørt til LAN fest på hallen. John og jeg smed os på hver sin sofa og hyggede os der resten af dagen.

Søndag morgen kl. 7.30, eller nu var den faktisk 8.30 (sommertid) ringede Bjarke og ville gerne hjem og sove. Han havde spillet igennem hele natten, så nu trak sengen.
Så var det ellers morgenmad for os to gamle, hestene på fold, og endelig kunne vi komme udenfor i det stadig skønne vejr.
John fik gang i sin motoriserede, håndholdte grenbeskærer, og så gik han ellers igang med at fjerne brombærbuske/grene på hele ejendommen. De havde vokset sig store, og op igennem hegnet ind til hestene, så det var på tide at få dem fjernet, så der stadig var strøm i indhegningen.





Da vi blev sultne henover middag, blev havemøblerne båret ud, blev vasket og spulet, jeg smurte smørebrød og så kunne vi ellers sidde udenfor og nyde en god frokost. Tænk, at det er muligt allerede her i marts måned, utroligt, men hvor er det bare dejligt.


Lysten til at ordne have, var stor og jeg ville også lidt igang, selvom jeg godt ved, at det ikke er så smart. Så jeg tog mig af en lille projekt - bedet omkring fuglevoileret.


Det ville også være løgn at sige, at det ikke trængte alvorligt. Den vilde vin, som gror opad voileret, havde bredt sig i alle retninger og slynget sig omkring roserne, så de næsten ikke var til at få øje på. Kunne se ud som en nem lille opgave, men det var det ikke.


Puh ha, PAUSE


Endelig færdig. Det tog lang tid for mig, men jeg fik det gjort færdigt....øh John må lige fjerne affaldet.

De store græsser, plejer at blive skåret ned med en lille grenbeskærer, men nu havde han lige fået gang i den med motor på, og så skal jeg lige love for, at det gik derudaf. Alt blev fjernet på kort tid, og pludselig så det helt bart ud.



En dejlig dag er gået. Vi fik begyndt på forårsoprydning i haven, det føles godt, og hold da op, hvor er det skønt, at vi kan starte så tidligt i år. Lige nu lover DMI godt vejr med høj solskin og fortsat omkring de 12-15 grader hele næste uge, nej hvor er det dejligt.

Knus Pia

tirsdag den 21. februar 2012

Importopkrævning

I dag modtog jeg så endelig de shape cut plus linealer, som jeg og en anden fra patchworkgruppen bestilte for mere end 3 uger siden. Jeg råbte nærmest hurra, da posten ikke opkrævede afgifter, lige indtil jeg fik vendt pakken......her sad et lille brev klistret fast!!!!! IMPORTOPKRÆVNING ....... øv, øv, øv. 240 kr. Vi har dog alligevel sparet penge i forhold til, hvad linealerne koster i DK, men hold da kæ...ft, hvor er det bare irriterende med de 240 kr., dem kunne vi jo også ha' sparet.
Min laptop er stadig til reparation, hold da fast, hvor jeg savner den. Enten må jeg låne min søns bærbare (han har både en stationær og en  bærbar), men han bruger den jo, når han er i skole, ellers kan jeg gå ind på min mands hjemmearbejdsplads, når han ikke bruger den. Så jeg glæder mig, til min egen maskine kommer hjem igen.

Nu vil jeg ind og  prøve min nye lineal, er meget spændt på, om den aflaster mine skuldre og arme, som lovet.
I hører nærmere, om hvordan det går.

Mange hilsener til jer derude, og fortsat god dag.

Pia

tirsdag den 14. februar 2012

Endelig tøvejr.

Så er al sneen snart væk. Nu må det snart godt bliver forår, kan næsten ikke vente til alt vintertøjet kan blive lagt væk, og solen (måske) står højt på himlen.

I dag har jeg fået 2 bøger fra Amazon - Patternmaking for Fashion Design af Joseph Armstrong. Hold da fast et kompendie. Jeg har jo endnu ikke haft tid til at læse i den, men har skimmet halvdelen af bogen som er på 800 sider. Der er virkelig en grundig gennemgang af ALT, tror aldrig jeg har set en så fyldestgørende bog om mønsterkontruktion.
Den anden bog "Professional Sewing Techniques for Designers" er på 525 sider og den ser absolut også ud til at være meget udførlig.
Jeg har gået på Fashiondesign akademiet i København i nogle år, hvor jeg fulgte nogen intensivkurser indenfor beklædningssyning. Nu fik jeg så lyst til at udvide min horisont yderligere , derfor måtte jeg investere i disse dyre bøger, hvilket jeg absolut ikke har fortrudt.

Så har jeg endelig fået lagt nogle billeder over på stof med Bubble Jet. Det skulle jeg da være begyndt på for længst, det er bare så nemt, og flot bliver det. Der skal billeder på sengetæppet til mine forældre af børn og børnebørn.

Mange hilsener

Pia

mandag den 13. februar 2012

Tror efterhånden jeg har styr på det

Jeg har haft lidt problemer med at finde ud, hvordan bloggen skulle opbygges. Men nu tror jeg faktisk, jeg er ved at have det.

I weekenden var jeg i Egtved og dømme til en ponystævne. Hold da fast nogle forfærdelige forældre, der var med de stakkels ryttere. Det er ellers ikke så tit, at de vanskelige "Ponyforældre" er der mere. Men jeg skal da lige love for, at de var der i weekenden. Det er helt utrolig, hvordan de hidser sig op over noget, når deres små poder ikke får en placering, eller der går noget galt for dem på banen. Ja, så er det helt bestemt dommer, banebygger ell. banepersonalet det er galt med.

Endelig er jeg igang med sengetæppet til mine forældre, som de skal have til deres Guldbryllup d. 27. oktober. Det er et stort arbejde, men spændende. Vil ikke skrive så meget om det endnu, de skulle jo nødig få nys om det, inden de skal ha' det.

Så er jeg bare så lykkelig i øjeblikket. Min Pfaff Vision 5.5 har ikke kørt i al den tid, som jeg har haft den, og det er efterhånden 3 år, troede faktisk kun det var 2 år, men nej, kvitteringen siger 3 år. Nu har jeg så været på kursus hos Pfaff Danmark fredag/llørdag forrige weekend. Maskinen syede ikke, som vi ville ha' den til. Den blev så opdateret til nyeste version, automatisk trådklip blev slået fra og der blev sat en topstitch nål i den. Endelig syede den, endda et broderi med flere farver, 38500 sting og den knækkede kun tråden 7 gange. Det var simpelthen bare dejligt. Nu kan jeg så måske endelig få noget ud af den. Det har virkelig også været surt, at have en stor, dyr maskine stående, som absolut bare ikke ville noget som helst.

Rigtig god dag til jer alle derude.