Om mig

Sønderjylland, Denmark
Hej. Her starter min blog, hvor jeg vil fortælle, om min dagligdag - min familie - mine hobby'er, og hvad der ellers sker i mit liv. Jeg hedder Pia, er en pige, som står midt i livet, gift med jordens dejligste mand - John, har 2 dejlige drenge, Bjarke på 17 år, som bor hjemme og Mark på 26 år og bor i København. Vi bor ude på landet, på en dejlig ejendom med lidt jord til i det skønne Sønderjylland. Her har vi en dejlig japansk inspireret have med en dam, hvor vi har japanske koi. Vi har et par heste, en schæfer ved navn Odin og 2 katte - Troldemis og Bamse. Jeg har 2 altoverskyggende interesser - heste og patchwork. Jeg vender tilbage snarest og fortsætter min fortælling. Har du noget på hjerte, så skriv på min blog, og jeg skal forsøge, at svare dig. Mange hilsener Pia

lørdag den 21. april 2012

Fest, Fest, Fest....

Disse dage går med den ene fest efter den anden.
Torsdag startede med Guldbryllup hos min Moster og onkel Hans Henry. Det var en flot og faktisk bevæget oplevelse. Min moster og onkel ligner bestemt ikke et par der har været gift i 50 år, de ser meget yngre og flotte ud begge to, end man forestiller sig et guldbrudepar.
Vi startede i kirken, hvor de blev velsignet og præsten holdt en pæn tale om parret. Herefter gik turen til Øster Højst Kro, hvor vi blev modtaget med et glas champagne til velkomst. Der var dækket ved runde borde, hvor John og jeg sad sammen med min kusine Dorte, og Johns fætter Arne, som er gift med hinanden. Dortes kusine --------- og hendes mand fra den anden gren af  hendes familie og Anja og Johnny, så vi var i dejligt selskab.
Vi fik det lækreste mad - til forret ferskrøget laks med asparges, Røræg, flødestuvet spinat og flutes. Hovedretten var rosastegt okstefilet m. sukkerærter, peberfrugt, broccoli, svampe, pebersauce og pommes risoles. Sidst men ikke mindst hjemmelavet islagkage med hindbærsauce. Det smagte vidunderligt. Til kaffen fik vi kransekage, cognac og likør og til natmad grovbrød med pålæg, brie og varm leverpostej.
Der var rigtig mange sange og personlige taler til guldbrudeparret. En skøn og dejlig dag sammen med en masse søde mennesker.

I aftes var vi til fødselsdag hos min far. Det var ikke nogen kæmpefest, men en hyggelig komsammen, hvor vi kun var de nærmeste - børn og børnebørn til en aften i familiens skød.

I dag går det så videre til min svigerfars fødselsdag, og i morgen til konfirmation hos min nevø Ole, så vi har stadig noget tilgode.

Rigtig god dag til jer alle.

Pia



Ingen kommentarer:

Send en kommentar