Fredag nat, tror jeg, var den længste nat i mit liv. En tandpine, som var umulig at slå ned, var ved at tage livet af mig. Endelig blev det lørdag morgen og John kunne ringe til tandlægevagten, meeee..n hvad, vi skulle helt til Esbjerg for at kunne få hjælp her i Sønderjylland. Der var dog ingen vej udenom, så afsted kom vi. Det var en meget lang tur, hvert lille bump føltes som knive der blev jaget ind i kraniet på mig. Held i uheld blev det dog, da vi ankom og så, at det var min egen tandlæge igennem mange år, som havde vagten. Han ved alt om, hvor bange jeg er for tandlæger, og hvor meget bedøvelse, jeg skal ha' for at det virker. Efter at have fået taget nogle røntgenbilleder, blev vi enige om, at en tand måtte ud, og en anden rodbehandles. Godt bedøvet fik jeg foretaget behandlingen og en god slat penge fattigere, kunne vi atter begive os hjem igen.
Aldrig har jeg glædet mig så meget over at besøge en tandlæge.
Lørdag blev selvfølgelig en dag, hvor der ikke var meget aktivitet her på Galgemark, på trods af, at vejret jo var helt fantastisk. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen sneg sig helt op på 15 grader.
Bjarke blev hentet hos Anne, hans kæreste og straks kørt til LAN fest på hallen. John og jeg smed os på hver sin sofa og hyggede os der resten af dagen.
Søndag morgen kl. 7.30, eller nu var den faktisk 8.30 (sommertid) ringede Bjarke og ville gerne hjem og sove. Han havde spillet igennem hele natten, så nu trak sengen.
Så var det ellers morgenmad for os to gamle, hestene på fold, og endelig kunne vi komme udenfor i det stadig skønne vejr.
John fik gang i sin motoriserede, håndholdte grenbeskærer, og så gik han ellers igang med at fjerne brombærbuske/grene på hele ejendommen. De havde vokset sig store, og op igennem hegnet ind til hestene, så det var på tide at få dem fjernet, så der stadig var strøm i indhegningen.
Da vi blev sultne henover middag, blev havemøblerne båret ud, blev vasket og spulet, jeg smurte smørebrød og så kunne vi ellers sidde udenfor og nyde en god frokost. Tænk, at det er muligt allerede her i marts måned, utroligt, men hvor er det bare dejligt.
Lysten til at ordne have, var stor og jeg ville også lidt igang, selvom jeg godt ved, at det ikke er så smart. Så jeg tog mig af en lille projekt - bedet omkring fuglevoileret.
Det ville også være løgn at sige, at det ikke trængte alvorligt. Den vilde vin, som gror opad voileret, havde bredt sig i alle retninger og slynget sig omkring roserne, så de næsten ikke var til at få øje på. Kunne se ud som en nem lille opgave, men det var det ikke.
Puh ha, PAUSE
Endelig færdig. Det tog lang tid for mig, men jeg fik det gjort færdigt....øh John må lige fjerne affaldet.
De store græsser, plejer at blive skåret ned med en lille grenbeskærer, men nu havde han lige fået gang i den med motor på, og så skal jeg lige love for, at det gik derudaf. Alt blev fjernet på kort tid, og pludselig så det helt bart ud.
En dejlig dag er gået. Vi fik begyndt på forårsoprydning i haven, det føles godt, og hold da op, hvor er det skønt, at vi kan starte så tidligt i år. Lige nu lover DMI godt vejr med høj solskin og fortsat omkring de 12-15 grader hele næste uge, nej hvor er det dejligt.
Knus Pia
